Sammendrag Jordbundsundersøgelser i nordboernes Østerbygden i Sydgrønland viser, at der i perioder er foregået omfattende jorderosion. Erosionen har især ramt de tæt bebyggede dele at nordbosamfundet, i indlandet. Detaljerede jordprofilstudier og 14C‐dateringer af større trækulfragmenter fra forskellige lag i jorden er foretagede, ligesom jordenes erosionsresistens er undersøgt. Undersøgelserne viser, at de meget let eroderbare jorde har været stabile gennem Holocæn frem til det tidspunkt, hvor nordboerne gjorde landnam i området. I nordboperioden (c. 1000–1450) og igen i det 20. århundrede, hvor den moderne fåreavl startede, foregik omfattende og katastrofal jorderosion i større områder. Det stærkt erosive klima i samspil med de let eroderbare jorde udløser jorderosion i befæerdede områder lang tid før områdets generelle frodighed overbelastes. En manglede analyse af økosystemets egentlige achilleshaæl og en fokusering på en skønnet samlet græsningskapacitet gør det vanskeligt at undgå en fremtidig degradering af landskabet.
No takes yet. Share an insight, caveat, or question.
Bjarne Holm Jakobsen (1991) studied this question.
Synapse has enriched 5 related papers. Consider them for comparative context: