Answers are grounded in this paper and cite their sources.
Fængslede personers oplevelse af muligheden for at klage over sundhedsbehandlingen i fængsler er central for forståelsen af, hvordan fængslets rammer påvirker adgangen til sundhedsydelser. Baseret på semistrukturerede interviews med sundhedspersonale (N = 11) og fængslede personer (N = 39) samt observation i fængsler undersøges, hvordan fængslede personers erfaring med manglende eller utilstrækkelig sundhedsbehandling i fængslerne identificeres som uretfærdige hændelser, der kan transformeres til konkrete klagesager. Undersøgelsen viser, at fængslede personer oplever begrænset adgang til sundhedsbehandling, hvilket de kobler til oplevelsen af, at sundhedspersonalet betragter dem som utroværdige. Fængslede personer placerer ansvaret for den begrænsede adgang til sundhedsbehandling hos medindsatte, sundhedspersonalet og ”systemet”. Samtidig skyldes manglende fremsættelse af egentlige krav om behandling eller erstatning for manglende behandling en internaliseret følelse af utroværdighed, frygt for repressalier og praktiske barrierer. I disse tilfælde udvikler sagen sig ikke til en formel retlig sag. Undersøgelsen konkluderer, at de barrierer, som fængslede personer møder under den førretlige sagstransformation, intensiverer oplevelsen af afsavn under fængslingen og reducerer deres mulighed for at se sig selv som personer med ligestillet ret til sundhedsbehandling. Yderligere forskning om fængslede personers klageadfærd kan bidrage til at synliggøre, hvordan fængsling påvirker adgangen til sundhedsbehandling.
No takes yet. Share an insight, caveat, or question.
Mathilde Carøe Munkholm (2026) studied this question.
Synapse has enriched 8 closely related papers on similar clinical questions. Consider them for comparative context: